af træningsvejleder Lene Jensen
Stress har de seneste år fået en del bevågenhed, da stress udgør det næststørste arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa efter rygsmerter. 41 millioner vurderes årligt at blive ramt af arbejdsrelateret stress i EU.
Stress er egentlig et levn fra fortiden. Kroppen frigiver hormoner, der gør kroppen klar til enten at flygte eller at kæmpe. Det har du ikke brug for på samme måde i dag. I stedet bliver du syg eller oplever ubehag. Stress indvirker på hele organismen og giver derfor både fysiske og psykiske symptomer. Nogen mærker de fysiske tegn først, f.eks. smerter, træthed, hjertebanken og maveproblemer, mens andre først bemærker psykiske symptomer som f.eks. irritabilitet, rastløshed, søvnløshed, hukommelsesproblemer og måske lavt selvværd. Depressioner ses relativt hyppigt som en følge af stress. Mange taler i den forbindelse om “udbrændt”, som er en udmattelsesdepression med de tilhørerne stresssymptomer.
Positiv og negativ stress
Der er findes to typer af stress, positiv og negativ stress. Den positive stress er den, der får dig til at yde dit bedste i fx i arbejdssituationer, og det er også den, der gør, at tingene kører på en travl dag, og du bliver lidt skarpere. Det vigtigste ved den positive stress er, at den stopper igen. Du skal kunne koble fra og slappe af bagefter, ellers risikerer du, at det udvikler sig til den negative form for stress.
Den negative stress er, når stressen er vedvarende i en længere periode. Det er en stor belastning for din krop. Du bliver stresset, når du står over for større udfordringer, end du kan klare. Det er ofte en kombination af både job og privatliv, og kan blive udløst af mange ting.
Stresshåndtering
Find ud af, hvad der stresser dig – familie, arbejde, økonomi, krav til dig selv.
Hvad er dine symptomer på stress? Lær at kende og lytte til dine stresssymptomer.
Indse at du/kroppen har brug for hvile og afslapning. Tag hånd om den fysiske og kropslige del af stressen, hvilket afhjælpes via motion, bevægelse, afslapning, kost, hvile, ordentlig søvn m.m.. Tag hånd om den psykologiske del af stressen, hvilket afhjælpes via arbejdet med fastlåste tankemønstre, følelsesmæssige reaktioner, sociale relationer, kommunikation m.m. Planlæg, prioriter og strukturer din arbejdsdag og hverdag. Hvad er dit ansvar, og hvad er andres. Find ud af hvad der giver dig livskvalitet og hvornår du har det sjovt og gør noget lystbetinget. Find ud af, hvad der er et godt arbejdsliv for dig.
Stress og overvægt
Undersøgelser viser, at normalvægtige mennesker, som oplever kronisk eller negativ stress, i større grad deponerer fedt omkring organerne, end de ellers ville gøre. Årsagen er den øgede udskillelse af stresshormonet kortisol, som udskilles, når kroppen bliver presset. Kronisk eller negativ stress påvirker appetitreguleringen og skaber ubalance mellem sult og mæthedsfølelsen – og dermed øget risiko for at spise for meget og forkert. Men det er meget individuelt, hvordan man reagerer på stress -dvs. hvor meget kortisol man udskiller under stress. Mens nogle mennesker hurtigt tilpasser sig situationen og nedsætter kortisoludskillelsen, bliver andre ved med at udskille kortisol, indtil den stressede periode er overstået.
Kroppen opfatter stress som en varig krisesituation og opbygger derfor energireserver i form af fedt for at sikre, at der er tilpas med energiressourcer til overlevelse. Er ønsket vægttab, er det derfor vigtigt at slippe af med stressen og sætte tid af til at slappe af og trække kroppen ud af det katastrofeberedskab, der styrer den. Så snart kroppen oplever, at truslen aftager, fremmes vægttabet.
Positiv stress derimod øger fedtforbrændingen. En balance mellem positiv stress, hvor du føler dig stimuleret og aktiv, og stressede perioder i en form for døgnrytme kan faktisk virke slankende. Når du er stresset i korte perioder, stiger blodets indhold af adrenalin og noradrenalin, og fedtforbrændingen øges.
Hvis du føler dig stresset, nytter det ikke at vente på, at din stress forsvinder. Tag hånd om din stress og find en balance mellem aktivitet og hvile.