Sluk tørsten i vand – og suppler med frugt og grønt af træningsvejleder Lene Jensen

En af forudsætningerne for sundhed og vitalitet er, at du dagligt får tilført rent vand, for kroppen består af ca. 70 procent vand. Mange mennesker undervurderer vigtigheden af vand for vores helbred. Du kan overleve flere måneder uden mad, men uden vand ville du dø efter få dage. Du kan ikke komme uden om den kendsgerning, at vand er absolut livsnødvendigt, for hver dag mister kroppen vand gennem urin og sved, og den har brug for vedvarende at blive fyldt op igen.

I hver eneste af kroppens mange millioner af celler er der vand, og vand er involveret i alle kroppens funktioner. Har du fx ondt i hovedet og føler dig svimmel, kan det være et tegn på væskeunderskud, og din krop slår alarm om, at der er noget, den mangler for at have det godt. Hvis du er 2 % i væskeunderskud, vil det nedsætte din præstationsevne med 20%.

Den rette mængde kropsvæske er med til, at du føler dig vel tilpas. Hver dag mister du ca. 2 ½ liter vand gennem udånding og affaldsprodukter. Igennem dit liv indtager og udskiller du altså store mængder vand for at holde kroppens organer og celler i live og for at kunne udskille alle de affaldsstoffer, der dannes i organismen.

Hvor meget vand skal du drikke?

Et af kostrådene fra Ernæringsrådet er ”sluk tørsten i vand”, for vand indeholder ingen kalorier og altså ingen sukker og fedt. Væskebehovet er meget varierende og afhænger af alder, størrelse, fysisk aktivitetsniveau og klima. Derfor er det vanskeligt at give en anbefaling. Man regner med, at voksne, der ikke er specielt fysisk aktive, skal drikke ca. 1½ – 2½ liter vand om dagen, svarende til ca. 8 glas, og børn 1 liter vand.

Følg din tørstfornemmelse, men husk at drikke lidt mere, hvis du sveder meget fx pga. høje temperaturer eller fysisk aktivitet – eller hvis du har diarre. Du må ikke være dehydreret, men det nytter heller ikke noget at fylde mere vand på kroppen end den kan rumme, da det blot vil skvulpe rundt i maven og du vil i stedet for udvande kroppen for salte og elektrolytter.

Salget af kildevand på flaske har i de senere år været stærkt stigende. Kvaliteten er høj, men ikke nødvendigvis bedre end vandet fra hanerne. Forskellige typer af flaskevand har i undersøgelser vist sig at indeholde markant flere bakterier end postevand fra hanen. Tilmed er postevand billigt og sundt vand. Vand fra hanen i Danmark indeholder mineraler som kalcium, jod og magnesium

Væskeindtag og vægttab
Det er et kendt slanketrick: Drik mere vand, og du vil opnå et større vægttab. Men er det nu også sandt? Endelig kan videnskaben måske komme med svaret. En ny undersøgelse har dokumenteret, at overvægtige mennesker, som ønsker at reducere deres fedt %, og som før hvert måltid drak 2 glas vand, tabte 2 kg mere end de forsøgspersoner, som ikke gjorde det. Og et år senere bibeholdt de også en lavere vægt end den anden gruppe. Undersøgelsen konkluderede, at de mennesker, der drak 2 glas vand før hver måltid, spiste 13 % mindre end gruppen, der ikke havde drukket vand før måltidet. Dette resulterede i en forøgelse på 44 % i vægttab bare ved at drikke vand.

Hvordan kan vand hjælpe dig til vægttab?
Årsagen kan være fysisk. Ifølge visse forskningsresultater kan vandindtagelse igangsætte processer i kroppen, som skaber mere varme, øger stofskiftet og forbrænder flere kalorier.

En anden forklaring kunne være, at vand hjælper med at rense kroppen for de toksiner (tilsætningsstoffer i maden, fra hudprodukter, parfume osv.), som har ophobet sig i kroppen.

Det sikreste sted for kroppen at lagre toksiner er i fedtdepoterne. Så jo flere kemikalier du indtager via maden eller putter på huden, desto mere fedt vil din krop ophobe. Den bedste måde at tackle forgiftning på er ved at fortynde den med vand.

Din lever, som bestemmer, hvor alle næringsstoffer skal dirigeres hen, har også brug for vand for at konvertere ophobet fedt til anvendelig energi.

Hvis du er dehydreret, må nyrerne have assistance fra leveren, hvilket optager en del af de ressourcer, som skulle have været brugt til omdanne ophobet fedt til energi. Som resultat mindskes blodmængden, hvilket vil forstyrre din krops mulighed for at afgifte toksiner, forbrænde fedt og tilføre dine celler nødvendige næringsstoffer.

Hvis ikke du drikker nok og dermed bliver dehydreret, vil du måske have opdaget, at du kan føle dig sulten. Hvis du sørger for at spise næringsrig mad og stadig føler dig sulten, kunne det meget vel være tilfældet, at du i stedet mangler vand.

Vand som skønhedsmiddel

Vand er et fantastisk sundheds- og skønhedsmiddel. Huden består af ca. 70 % vand, og hvis huden er tør, er den disponeret for rynker og for tidlig ældning. Når du drikker nok vand, gør du selv noget for at forhindre huden i at tørre ud. Vand giver dig altså både velvære og holder huden sund.

Spis frugt og grønt

De fleste af os har hørt budskaberne til hudløshed, spis frugt og grønt “6 om dagen.” Undersøgelser viser, at danskere i gennemsnit spiser knap 400 gram frugt og grønt om dagen. Tallet er stigende, men det er stadigvæk for lidt.

Frugt og grønt har stor betydning i den daglige madlavning, de giver farve og mange forskellige smagsindtryk i maden. Frugt og grønt indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre, men har kun et lille energiindhold. (kalorier) så du kan spise mange gram uden at indtage for mange kalorier.

Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle kræft og hjertesygdomme er mindre, når du dagligt spiser frugt og grønt. Den beskyttende effekt stiger, jo mere frugt og grønt du spiser. Undersøgelser viser også, at frugt og grønt har en gavnlig virkning i forhold til fedme, sukkersyge og andre sygdomme.

Hvor meget er 1 stk.? 
Som gennemsnit kan du regne med, at en frugt eller grøntsag svarer til 100 gram. 600 gram frugt og grønt er altså 6 om dagen. F.eks. 3 stykker frugt og 3 portioner grøntsager på hver 100 gram. Det kan være en tomat, et stort stykke agurk, en stor gulerod, et æble, en pære, en appelsin, en banan eller 1½ dl friske eller frosne bær. Det kan også være en portion salat eller stuvet hvidkål. Vejer din portion 200 gram, tæller den for 2. Husk at mindst halvdelen af de 600 gram skal være grøntsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Men spis generelt efter årstidens frugt og grøntsager, da disse indeholder flere vitaminer og mineraler.

Husk at alle frugter og grøntsager tæller med, også når de indgår i en gryderet eller en pizza. Også de forarbejdede produkter tæller med, fx frosne grønsager og bær, frisksnittede salatblandinger, skrællede gulerødder og flåede tomater på dåse.

Spis forskellige slags
. Det er vigtigt, at man både spiser frugt og grønt og veksler mellem forskellige slags frugter og grøntsager. Man kan nemlig ikke udpege enkelte typer frugt eller grønt som særligt gavnlige, og den sygdomsforebyggende effekt kan ikke hænges op på enkelte indholdsstoffer.

I frugt og grøntsager findes over 5000 forskellige stoffer, som kunne tænkes at have en betydning. Selv om nogle af dem er meget undersøgte, er der ikke sikre holdepunkter for at udpege enkelte stoffer som dem, der forebygger kræft og hjerte-kar-sygdomme. Præcis hvad i frugt og grønt, der giver den gavnlige effekt på helbredet, ved man ikke. Sandsynligvis er der tale om et samspil mellem mange faktorer

Frugt og grøntsager indeholder også væske, så har du svært ved at drikke de anbefalede 1 ½ – 2 ½ liter væske dagligt, er frugt og grøntsager en måde at få tilpas med væske.